Brúða fra Gullberastöðum  (Mor)

Brúða fra Gullberastöðum

IS1986235707
Rid. 8,40  Byg. 7,80  Tot. 8,10

F: IS1983135002 - Snarfari fra Gullberastöðum

Ff: IS1974158602 - Ófeigur fra Flugumýri

M: IS1975235707 - Urður fra Gullberastöðum

Farve: Musegrå (Móálótt)

Kåring

Rideegenskaber:
 

8,40

Bygning:

7,80

Tölt:

8,5

Hoved:

8,0

Trav:

9,0

Hals/manke/skuldre:

9,0

Pas:

8,0

Ryg/kryds:

7,5

Galop:

8,5

Proprotioner:

7,5

Vilje:

8,5

Benkvalitet:

7,5

Sind

7,5

Benbevæg:

7,0

Form u. rytter:

8,5

Hove:

7,5

Det efterfølgende er skrevet i februar 2007 af Rolf Olsen

Brúða frá Gullberastöðum - afstamning

Brúða's egne resultater behøver jeg jo ikke at gå i detaljer med. Fire afkom er kåret med 1. præmie - alle fire med 9,0 for tölt. Gennemsnit for de i alt 6 kårede afkom efter Bruða er 7,96 for bygning, 8,18 for rideegenskaber og 8,10 totalt.

Afstamningsmæssigt er hun interessant, idet hun bortset fra sin farfar Ófeigur 882 frá Flugumýri, faktisk er næsten renavlet Hornafjörður-linie -dog blandet med lidt blod fra vestlandet, når man kommer langt tilbage. De to store gamle matadorer i denne linie Skuggi 201 frá Bjarnanesi og hans søn Nökkvi 260 frá Hólmi indgår rigtigt mange steder i hendes afstamning. Faktisk er der også en pænt stor del Hornafjörður blod i Ófeigur 882, idet hans farfar og morfar Jarpur frá Hólum, var af overvejende Hornafjörður-linie via sin farfar Skuggi 395 frá Hólum og morfar førnævnte Nökkvi 260 frá Hólmi, begge rene Hornafjörður-hingste.

Brúða's far Snarfari frá Gullberastöðum fik en mildest talt dårlig 4-års kåring i 1987 og blev efterfølgende kastreret. Jeg har dog engang hørt, at han regnedes som meget talentfuld som unghest, men at han var blevet helt spoleret ved tilridningen. Han efterlod sig kun ganske få afkom, men faktisk flere gode hopper, hvor Brúða naturligvis er stjernen, men hvor også døtrene Snara frá Gullberastöðum og Snót frá Þverá begge har gode 2. præmie kåringer på hhv. 7,88-8,01=7,94 og 7,75-7,77=7,76 og begge har 8,5 for tölt. Begge disse hopper har avlet en søn, der er kåret med 1. præmie som 4-gænger.

Brúða's farfar Ófeigur 882 frá Flugumýri kan man læse om på min hjemmeside www.ishest.dk under avlsartikler.

Brúða's farmor Kylja 4065 from Gullberastöðum er kåret med 1. præmie ved Landsmót 1974 ifølge Hesturinn Okkar nr. 4/1974, side 134. Ifølge WF er hun "kun" kåret med 7,94, men nogle gange mangler der enkelte kåringer fra disse år i WF og dette er formentlig den lokale kåring hun blev udtaget til LandsmÓt 1974 på. Kåringen fra Landsmót i 1974 er på 8,00-8,15=8,08 og hun får domsordene: "Køn og flink 5-gænger ridehoppe med stærk vilje". Kylja har en del kårede afkom og bl.a. to døtre kåret med 1. præmie. Kylja er afstamningsmæssigt meget domineret af Hornafjörður blod som det vil fremgå nedenfor.

Kylja's far er Kvistur 640 from Hesti (Brúða's FMF ), der er efter Nökkvi 260 og kåret med 7,90-8,10=8,00 ved LandsmÓt 1970 og fik i 1975 1. præmie for afkom. Kvistur har avlet en del godt kårede afkom og især viljen er god i hans afkom. To af hans døtre har gjort det meget godt som avlshopper. Det er Stjarna 5833 frá Hafursá og Snörp 4907 frá Kálfárvöllum, der begge har adskillige højt kårede afkom. Stjarna er bl.a. mor til en af Islands bedste töltere de senere år Laufi frá Kollaleiru.

Kylja's mor er Jörp 3218 from Vogalæk (Brúða's FMM), der er datter af Skuggi 201 og kåret med 1. præmie i 1963 med 8,00-8,28=8,18. Jörp er ligeledes mor til hingsten BægifÓtur frá Gullberastöðum, der i sin tid var en del omstridt, men som uanfægteligt har avlet en del gode rideheste bl.a. hingsten Gáski frá Gullberastöðum, som Johannes Hoyos red til adskillige EM stævner i starten af 1980'erne og bl.a. vandt avlsklassen for hingste ved EM i 1985, hvor man for første gang havde avlsklasser ved et EM.

Brúða's mor Urður frá Gullberastöðum er der ikke så meget at fortælle om, idet hun ikke er kåret og hendes eneste bedømte afkom er Brúða. Ligesom for ovennævnte Kylja er Urður afstamningsmæssigt meget domineret af Hornafjörður blod og de to matadorer Skuggi 201 og Nökkvi 260.

Urður's mor er den kendte hoppe Héla 3625 frá Gullberastöðum (Brúða's mormor). Héla var bedste 5-års hoppe ved Fjórðungsmót på Vestlandet i 1971 med bedømmelsen 8,40-8,10=8,25 og hun fik følgende domsord: "Velrejst og flot viljehoppe med stor udstråling og høj, fjedrende og smuk tölt. Anlæg for pas". Hela var efter Nökkvi 260 frá HÓlmi og er bl.a. mor til 1. præmie hingsten Verðandi frá Gullberastöðum, der også har stået i Danmark, samt flere godt kårede hopper.

Urður's far er Baldur 449 from BÓndhÓli (Brúða's morfar), der er efter Skuggi 201. Baldur er kåret med 1. præmie i 1958 og 1960, men hans kåring står dog ikke i WF. Den tidligere hesteavlskonsulent på Island Gunnar Bjarnason giver ham følgende beskrivelse i sin "ÆttbÓk og Saga" Bind 1: "Sortbrun, velproportioneret, stærk og helstøbt ridehest med alle gangarter og god vilje". Baldur har avlet mange godt kårede afkom og herhjemme kender vi hans søn Fölskvi frá Kletti, som var en af de første hingste i avlen i Danmark. Hans kendteste afkom er nok hoppen Stjarna frá Eskiholti, der har 1. præmie for afkom og bl.a. er mor til tre hingste med 1. præmie hvoraf Hrafn frá Eskiholti har stået i Danmark.

© Dværgekunst programmering 2006